Hvordan dimensioneres en varmepumpe?

Areal er kun ét input

To bygninger med samme areal kan have meget forskelligt varmebehov. Byggeår, isolering, vinduer, tæthed, ønsket temperatur og brug påvirker belastningen.

Hvis klimaskærmen skal forbedres, bør det indgå i vurderingen, fordi ændringerne kan reducere det fremtidige varmebehov.

Varmeanlægget skal med i regnestykket

Ved luft til vand skal rådgiveren kende radiatorer eller gulvvarme og de temperaturer, der normalt kræves for at holde bygningen varm. Det påvirker både løsningsvalg og forventet drift.

Dokumentér forudsætningerne

Et tilbud bør gøre det tydeligt, hvilke oplysninger dimensioneringen bygger på, hvad løsningen skal dække, og hvilke dele af den eksisterende installation der eventuelt skal ændres.

• Tidligere varme- og elforbrug.
• Bygningens størrelse, alder og relevante energiforbedringer.
• Nuværende varmefordeling og ønsket anvendelse.
• Plads, støjhensyn og adgang til installationen.

Hvad skal du have klar til vurderingen?

Find det seneste hele års varmeforbrug, og skriv, hvis huset har stået tomt, været ekstra koldt eller fået efterisoleret tag eller vægge. Forbrugstal er et udgangspunkt, ikke en færdig dimensionering.

Bed om at få forklaret, hvilke forudsætninger den foreslåede kapacitet bygger på. Ved luft til vand er temperaturbehovet i radiatorerne vigtigt; ved luft til luft spiller planløsning og varmefordeling en stor rolle.

• Boligareal og de rum, der faktisk skal opvarmes.
• Nuværende varmekilde og tilgængelige forbrugstal.
• Planlagte renoveringer eller ændringer i brugen af boligen.

Kvadratmeter fortæller kun en del af historien

To huse med samme boligareal kan have meget forskellige varmebehov. Vinduer, isolering, ventilation, loftshøjde og ønsket indetemperatur påvirker, hvor meget varme der forsvinder. Et oplyst antal kvadratmeter er derfor en god indgang til samtalen, men ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vælge kapacitet.

Fortæl også om rum, der er svære at holde varme, og om du planlægger nye vinduer eller efterisolering. En løsning bør tage højde for det hus, den faktisk skal betjene. Hvis en stor renovering kommer kort efter installationen, kan fremtidens behov være anderledes end sidste års forbrug. Bed installatøren beskrive, hvilke bygningsoplysninger vurderingen bygger på.

Varmefordelingen skal kunne følge med

For luft til vand er det ikke nok, at varmepumpen kan producere varme. Radiatorer og gulvvarme skal kunne afgive den til rummene ved en passende fremløbstemperatur. Hvis enkelte radiatorer kræver en høj temperatur for at holde huset varmt, bør det undersøges som en del af den samlede løsning.

For luft til luft handler vurderingen i høj grad om indedelens placering og luftens vej gennem boligen. En stor udedel kan ikke i sig selv løse dårlig varmefordeling bag lukkede døre. Bed derfor om en forklaring på, hvilke rum løsningen skal dække, og hvordan resten af huset opvarmes. Det gør forventningerne til komfort mere konkrete end en generel angivelse af dækningsareal.

Størst er ikke nødvendigvis bedst

Et anlæg skal kunne håndtere både kolde perioder og dage med et lille varmebehov. Derfor er det relevant at spørge til kapacitetsområdet og muligheden for at tilpasse driften. En større model bør ikke vælges alene for at være på den sikre side. Den skal passe til installationen og kunne arbejde fornuftigt gennem sæsonen.

Bed om et skriftligt grundlag, der beskriver varmebehov, nødvendige temperaturer og eventuel supplerende varme. Afklar også varmtvandsforbruget: antal beboere og brugsmønstre er noget andet end rumvarme. Hvis tilbuddet bruger historisk energiforbrug, skal usædvanlige perioder og brug af brændeovn forklares. På den måde bliver dimensioneringen en faglig vurdering med synlige forudsætninger, ikke blot et tal fra en online formular.